PARTERAPI

En parterapeut kan hjælpe jer videre, hvis der er krise i jeres parforhold. Få hjælp til at vinde kærligheden tilbage. 

En krise er ikke nødvendigvis en dårlig ting, det kan være netop den som I gennemparterapi får vendt til noget positivt, noget I kan bygge videre på, i et fortsat og endnu bedre samliv.

Hvornår skal I vælge parterapi?

Det kan være I har problemer som konflikter, utroskab, jalousi, delebørn – eller måske I bare er kørt træt i det hele – der er for lidt tid og nærværet er forsvundet. Måske er I holdt op med at tale om vigtige ting og følelser, og er kun sammen om at få styr på hverdagen. Når I endelig gør et forsøg på at tale om jeres problemer ender i samme mønster. Føler I at de følelser der engang var er slidt ned? Har I oplevet utroskab, er der nokmistillid og jalousi. Det kan også være at I bare er endt med at skændes om tingene hele tiden – det skaber dårlig stemning og utryghed.

Har I børn kommer de jo i klemme og det er sikkert vigtigt for jer at de tages vare på, på en ordentlig måde i jeres proces. Der kan være rigtig mange grunde til at vælge at gå i parterapi uanset jeres ønsker for fremtiden.

Samtaler med en neutral parterapeut være det, der får jer til at finde tilbage til hinanden – eller nærmere komme videre, til det gode parforhold igen.

Med mig som jeres neutrale tredjepart, kan I komme ind til kernen af jeres problemer. Ved at spørge ind til tingene og hjælpe jer til at fokusere på det rigtige, vil I opleve, at det at tale om problemerne og få dem bearbejdet sammen med en neutral ikkedømmende part vil være meget befriende.

Hvad er parterapi hos Camilla

I et parterapiforløb hos mig arbejder i sammen, hvor jeg er med til at give jer en ny ramme omkring jeres måde at kommunikere på. Det vil klart give ny grobund for at jeres kærlighed kan vækkes til live igen.

Hos mig kan I få talt om de tanker I måtte gå med og få svar på spørgsmål I måtte have. Parterapi kan være en kraftfuld proces – der er jo så mange følelser involveret. I vil opleve at der hurtigt kan ske forandringer igennem forløbet hos mig. Tiden mellem samtalerne er en proces, hvor I bearbejder alle de indtryk I får med, og I får en forståelse for, hvad det betyder for jeres forhold at I er åbne og interesserede i jeres partner. I vil finde frem til kernen i jeres konflikter eller kommunikationsvanskeligheder, og I vil bedre kunne forstå hvorfor de opstod. Sammen kan I så lægge grundlaget for et fornyet og kærligt parforhold, som for fremtiden bedre kan bære nye konflikter eller problemer. I får også øvelser og redskaber med, som giver mening for netop jer, så I kan indøve og få støtte til nye gode vaner.

Nogle gange kan et individuelt forløb for en af jer eller jer begge være rigtigt godt. Den enkelte kan bære rundt på ting fra fortiden, være stressrammet, eller have en depression. Alt dette individuelle kan være medvirkende til at jeres parforhold har det dårligt.

 

Spørg mig om parterapi her

captcha

Shares 0