Stress er et stort problem for den enkelte – men det er også et stort problem for virksomhederne.

Hvis du sidder i en virksomhed og har mistanke om, at en eller flere af dine medarbejdere (eller måske dig selv) er ramt af stress, så læs meget gerne mere om mit stress forløb her.

Herunder har jeg samlet 10 af de MANGE gode grunde, der er til at gøre noget aktivt ved stress på arbejdspladsen:

1. STRESS EKSISTERER

Stress er et vilkår i stort set alle virksomheder og i privatlivet. I dag er det ikke et spørgsmål, om der findes stress, men snarere, hvor meget stress, der er. I gennemsnit er 10% af medarbejderne så stressede, at de har brug for en eller anden form for hjælp. Nogle steder er tallet lavere, andre steder højere.

2. BEDRE PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Stress påvirker det psykiske arbejdsmiljø i negativ retning. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø er med til at give stress. Det er vigtigt ikke at komme ind i denne onde cirkel. I værste fald oplever virksomheder en dominoeffekt, hvor medarbejdere bliver syge eller flygter væk på stribe. At reducere stress giver et bedre psykisk arbejdsmiljø.

3. FÆRRE SYGEDAGE

Arbejdsmiljøinstituttet vurderer, at op imod en fjerdedel af alt sygefravær er relateret til stress. Langvarig stress svækker for eksempel immunsystemet og er blandt andet medvirkende til hjerte-kar-problemer. En effektiv indsats mod stress vil reducere sygefraværet.

4. BEDRE EFFEKTIVITET OG FÆRRE FEJL

Stress reducerer medarbejdernes effektivitet og gør, at de begår flere fejl. En effektiv indsats mod stress er således med til at øge effektiviteten og reducere antallet af fejl.

5. STØRRE KUNDE-/BRUGERTILFREDSHED

En stresset person vil reagere anderledes over for andre mennesker, end når vedkommende ikke er stresset. Overskud, overblik og overbærenhed reduceres. At reducere stress vil ofte være med til at give en højere kunde-/brugertilfredshed.

6. FASTHOLDE MEDARBEJDERNE

En indsats mod stress kan være med til at fastholde medarbejdere. Stress er nemlig en væsentlig faktor for manges overvejelse om at skifte arbejde. At gøre noget ved stress er således en vigtig fastholdelsesparameter. Fastholdelse af medarbejdere bliver vigtigere og vigtigere. Dels har vi en lav arbejdsløshed for tiden, og dels oplever vi en større og større specialisering. Det bliver dyrere og dyrere at miste en medarbejder.

7. TILTRÆKKE KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT

Hvis virksomheden først har et rygte som en stressende arbejdsplads, kan det være vanskeligt at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

8. KORTERE SYGEFRAVÆR

En sygemelding på grund af et stresssammenbrud varer ofte to til seks måneder, afhængig af hvilken hjælp man får. Ved udbrændthed er det ikke altid, man kan vende tilbage til sin gamle stilling. En hurtig og professionel hjælp ved en sygemelding vil forkorte varigheden og øge sandsynligheden for, at medarbejderne efterfølgende forbliver i virksomheden.

9. FÆLLES INTERESSE

En indsats mod stress er af fælles interesse for både virksomheden og medarbejderne. Langvarig stress har både store menneskelige konsekvenser og konsekvenser for virksomheden.

10. GOD INVESTERING

Stressreducerende tiltag er en god investering. Omkostningerne ved at forebygge og afhjælpe stress er små i forhold til de konsekvenser, det har ikke at gøre noget.

Stress og angst rammer ikke kun voksne. Det kan også ramme børn, og desværre sker det i højere og højere grad, at børnene oplever, at de har det meget svært i hverdagen.

For nogle børn gælder det, at den stress eller angst, som mor og/eller far har, forplanter sig i dem, så de også selv begynder at udvise symptomer.

For andre børn handler det om de ting, de selv oplever i hverdagen. Det kan f.eks være mobning, manglende selvværd, sensitivitet, faglige udfordringer og præstationskrav.

Men uanset årsagen viser det mentale pres sig som fysiske reaktioner. En stresset eller presset krop kan ganske enkelt ikke fungere optimalt.

Stress hos børn kan vise sig ved:

• At de ofte har mavepine
  
• At de ofte har ondt i hovedet
• At de sover meget uroligt
• At de virker triste i hverdagen

Angst hos børn kan vise sig ved:

• De bliver syge, når de skal præstere noget i skolen.
• De ønsker ikke at deltage i sociale aktiviteter, som f.eks. andre børns fødselsdage.
• De klynger sig til forælderen i situationer uden for hjemmet.
• De er bekymrede for at ”slemme” ting skal ske.

Desværre er dette ikke de eneste symptomer. Måderne, som børnene reagerer på, kan være mange og de kan være forskellige fra barn til barn. Det samme kan graden af dem. Så som forælder handler det om at være ekstra opmærksom, hvis dit barn på en eller anden måde ændrer adfærd.

SÅDAN KAN YOGATERAPI HJÆLPE

Det grundlæggende problem med stress og angst er, at det skaber en krop og et sind, der er konstant overbelastet og har meget svært ved at finde ro.

Den ro genfinder vi i mine yogaterapi forløb.

Børneyoga understøtter for det første barnets naturlige udvikling. De lærer at arbejde med – og stole på – deres egen krop, så sprog, sociale kompetencer, kognitive evner, motorik og refleksion styrkes.

For det andet er yoga verdens bedste middel mod stress. Yoga øger barnets kropsbevidsthed, og hjælper med at slukke for tankerne og i stedet bare være til stede her og nu. Dertil afhjælper yogaen de spændinger, som en stresset tilstand ofte giver kroppen, og hjælper med at forløse fastlåste følelser og tanker.

Samtidig med de praktiske yogaøvelser, består min yogaterapi til børn i, at vi sammen taler om de ting, der er svære, og vi arbejder på at skabe et mindset, hvor grundfølelsen er ”jeg er god nok, som jeg er.” Børnene vil ikke bare få mulighed for at fortælle om de ting, der går dem på, men vil også få strategier til at håndtere situationerne fremadrettet.

Forløbet består altså af en kombination af samtale og praktiske yogaøvelser, og mor og/eller far er selvfølgelig altid med til den første samtale.

Kontakt mig meget gerne og hør mere

PS: Voksne med stress og angst er også velkommende!

VIDSTE DU:

• Stress er blevet en accepteret folkesygdom
• 250.000 – 300.000 danskere lider af alvorlig stress.
• 430.000 danskere – svarende ?l 10 – 12 % har stort set symptomer på alvorlig stress hver dag.*
• 1.400 danskere dør hvert år af stress

Du har måske mødt begrebet ”en lykkelig skilsmisse”. Men hvor tit har du reelt oplevet én?

En skilsmisse kan i nogle tilfælde være den rigtige løsning, og måske er partnerne endda enige om, at det er den bedste vej videre – men det føles sjældent særligt lykkeligt, lige når det står på.

Lige meget hvad udgangspunktet er, så er en skilsmisse ganske enkelt aldrig sjov at komme igennem.

For det første er der jo alle følelserne. Måske er den ene blevet dybt såret? Måske er I begge?  Selv i de tilfælde, hvor I er enige om et brud, kan følelserne være mange, for en skilsmisse er jo ikke blot en beslutning om ikke at være sammen mere – det er også en ændring af jeres identitet og selvopfattelse. Mange bliver overraskede over, hvor meget det faktisk kan betyde ift. ens selv-billede, at man nu er en del af skilsmisse statistikken.

For det andet er der alle de praktiske beslutninger, I pludselig bliver kastet ud i: Er der er hus, der skal sælges? Hvad hvis man ikke kan få det solgt? Hvem skal bo hvor? hvem skal ha’ hvad? … og er der børn med forholdet, så bliver alt dette kun endnu mere kompliceret og følelsesladet.

TRÆF DE RIGTIGE BESLUTNINGER
For midt i krisen, smerten og måske også vreden har I sammen ansvaret for at træffe de rigtige beslutninger for jeres børn, samt skabe fundamentet for et godt og respektfuldt samarbejde fremover.

I skal finde ud af, hvor I hver især skal bo, og hvor meget barnet eller børnene skal være hos den anden forælder. I skal også beslutte, hvornår og hvordan I vil fortælle børnene om skilsmissen, og hvor meget de skal have at vide. Hvordan forholder I jer ift. skole, bedsteforældre, fritidsaktiviteter og vennekreds?

Lige meget hvad der er udgangspunktet for skilsmissen, så er der mange spørgsmål og mange beslutninger, og de skal tages på et tidspunkt, hvor I i forvejen er i en form for krise, og hvor I måske endda er meget vrede på hinanden.

Det kræver meget af jer som mennesker og forældre.

SÆRLIG RÅDGIVNING TIL JER MED BØRN
Derfor tilbyder jeg en særlig rådgivning til jer, der skal skilles og hvor der er børn med i spillet.

Sammen taler vi det hele igennem. Vi taler om alt det, der er svært og jeg hjælper jer med at få sat ord på jeres følelser og få jeres nye relation til hinanden sat så godt i søen som muligt.

Men vi taler også om de ting, der nemt kan skabe konflikt fremover: Flytning, nye partnere, højtider, ferie og alle de andre store og små ting, der kan gøre den svære situation endnu sværere.

Jeg har ofte oplevet, at det er en utrolig god hjælp at have en tredje person med inde over, når disse ting skal tales igennem og håndteres på en god måde, så I ikke – mens I måske er vrede og kede af det – får sagt eller gjort noget, som kommer til at spænde ben for jer og jeres børn i tiden, der kommer.

Kontakt mig meget gerne, hvis du eller I er interesseret i at høre mere om muligheden.

”Du kan da heller aldrig finde ud af noget!”

Er det en sætning, du kan genkende? Måske er det endda noget, du selv siger din partner?

Efterhånden som årene går og ens parforhold bliver mere og mere stabilt, så kan det ske, at der sniger sig noget nyt ind. Noget, der ikke var der i begyndelse, hvor man altid så hinanden i det mest romantiske skær.

Man begynder at hakke lidt på hinanden. Kritisere hinanden, brokke sig og måske endda nedgøre den anden foran andre. Måske til at begynde med sagt lidt i sjov, men hen ad vejen bliver det bare den faste udtryksmåde.

TRÆK I BREMSEN
Hvis det er noget, du selv oplever, så er det med at få trukket håndbremsen i en fart. For er der for meget negativ kritik i jeres forhold, kan det være direkte skadeligt for dét, I har sammen.

Lysten til at kritisere hinanden kan stamme fra mange ting, men tit handler det om noget helt andet end dét, der reelt bliver sagt.

Hvis man f.eks. føler sig overset og føler, at man bliver taget for givet af sin partner, så kan det være nærliggende at bruge kritikken til at gøre opmærksom på sig selv. Det ligger så dybt i os: Hvis jeg har det skidt, skal du også have det skidt – for så kan du forstå, hvordan jeg har det.

Det er bare ikke en særlig god måde at gribe det an på. Ja, faktisk kan det gøre det hele meget værre.

Prøv i stedet at komme kritikken og brokkeriet til livs med disse 3 strategier:

1.
Træk kritikken over på din egen banehalvdel. Hvis du er træt af, at din partner aldrig støvsuger, så lad være med bare at kritisere ham/hende for det, men fortæl i stedet, hvordan det får DIG til at føle, når han/hun ikke gør det. F.eks. ”Jeg bliver virkelig ked af det og føler, at de ting, jeg sætter pris på, ikke har nogen vægt, når du bare virker ligeglad med rengøringen”.

2.
Prøv at angribe det negative med en positiv indstilling. Måske er det slet ikke så vigtigt, at der bliver støvsuget lige nu – og hvis det er, så prøv i stedet at anerkende, at din partner synes, det er træls at støvsuge, og så grin sammen over det, og byt evt. opgaver, hvis han/hun måske hellere vil tage opvasken.

3.
Husk at anerkende de ting, I hjælper hinanden med eller gør for hinanden. Sig tak, når der er støvsuget. Vis, at du sætter pris på det.

Hvis vi gør en indsats for at bevare respekten og kærligheden til hinanden – og husker at anerkende og lytte til hinanden – så vil brokkeriet og kritikken som regel forstumme.

Når du taler med dig selv, hvilken stemme bruger du så?

Lyder det som et dumt spørgsmål? Måske. Men det er faktisk slet ikke dumt.

For alt for mange af os taler til os selv med en stemme, som vi aldrig ville bruge overfor andre. Vi kritiserer os selv, nedgør os selv og taler grimt til os selv.

Kender du f.eks nogle af de her udsagn:

• Lad nu være, du kan jo alligevel ikke finde ud af det
• Du kan da ikke have den på, du ser alt for tyk ud
• Er du ikke lidt for meget, når du griner så højt
• Du tør jo ikke alligevel
• De vil alle sammen synes, du er latterlig

Det er udsagn, som går igen i rigtig mange menneskers indre dialog. Det er det, de fortæller sig selv. Og udover at det kan gøre dem kede af det, så kan det også lave dybe skrammer i deres selvværd og lægge et bånd på de ting, de foretager os.

En negativ indre dialog kan ganske enkelt forhindre mennesker i at opnå og opleve de ting, de gerne vil i livet.

Hvis du har en negativ dialog med dig selv og du kan mærke, at den begrænser dig, så er det vigtigt, at du får gjort noget ved det. Det ligger til os mennesker at have en negativ dialog kørende med os selv, og dertil kan den være blevet forværret af ting, vi har oplevet igennem livet. Men det er ikke nogen undskyldning for ikke at prøve at stoppe den, når den kommer.

Ting, du selv kan gøre:

1. Vær bevidst om dine tanker. Læg mærke til dem. Så hver gang, der kommer en negativ tanke, så registrerer du den og så kaster du den væk igen. Prøv gerne at erstatte den grimme tanke med en god tanke. Så hvis tanken om, at du ikke kan finde ud af noget, dukker op, så skynd dig at erstatte den med en tanke om, at du da selvfølgelig kan finde ud af det.
2. Øv også dig selv i at tale pænt til dit spejlbillede. Kig dig ind i spejlet og sig nogle pæne ting til dig selv. Til at begynde med kan det føles meget underligt, men bare bliv ved og gør det gerne til en fast rutine hver morgen. Tankerne vil begynde at fæstne sig og lige så stille skubbe de negative tanker væk.
3. Når der kommer en negativ indre kommentar, så forestil dig, at du sagde det samme til en kollega, en kæreste el.lign. Ville du gøre det? Og hvis ikke du ville, så lad være med at tale sådan til dig selv. Du har helt sikkert ikke fortjent de

Hvis den negative dialog for alvor har fået tag i dig, kan det være en god idé at søge professionel hjælp, så du kan blive søde ved dig selv og slippe alle de begrænsninger, du lægger på dig selv. Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis vi skal tage en snak om det.

Hvor mange gange har du prøvet at starte en ny, god vane op – træning eller en sundere livsstil, for eksempel – men efter nogle dage, uger eller måneder har måttet indse, at du overhovedet ikke har rykket dig ud af stedet, og måske endda er rykket et par skridt tilbage?

Sikkert mange gange.

Det har de fleste af os, i hvert fald.

Men før du slår dig selv alt for hårdt i hovedet over, hvor håbløs du er til at løbe tre gange om ugen, holde op med at ryge eller hvad det nu handler om, så vid, at det ikke kun er din skyld. Det tager nemlig lang tid at skabe nye vaner. Meget lang tid.

For nogle år siden, dykkede Chris MacDonald lidt ned i den forskning, der er lavet på området, og han fandt ud af, at det helt konkret tager mellem 18 og 254 dage at skabe en ny vane. – og i gennemsnit 66 dage.

Det er klart, at jo mere omfattende og krævende den nye ændring er, jo længere tid tager det at få den til at blive til en egentlig vane. At vænne sig til at drikke et glad vand hver dag tager 18 dage. Står du overfor en større ændring i dit liv, er vi hurtigt oppe i den anden ende af skalaen.

Grunden til, at jeg synes, det er vigtigt at skrive, er fordi jeg møder rigtig mange, der bærer på en enorm vrede og til tider også skam over, at det ikke er lykkedes dem at etablere en god vane.

Men er du én af dem, så tag det roligt. Det tager altså lang, lang tid at skabe vaner og selv den bedste fejler og bliver indimellem sendt tilbage til start.

STIL IKKE FOR STORE KRAV TIL DIG SELV

Når vi nu ved dette – altså ved, hvor svært det er at skabe en ny vane, så betyder det også, at vi kan gå til det på en lidt anden måde, end man måske har gjort hidtil. Nemlig ved at skabe vanen i små bidder, ét trin ad gangen.

Så i stedet for at sige, at fra på mandag skal du løbe fem km hver morgen, så prøv i stedet at sige, at fra på mandag løber du tre km to gange om ugen.

Ved at nedjustere målet lidt, tager du hensyn til, hvor svært det egentlig er at etablere en vane. Når du starter med noget, som der rent faktisk er en chance for, at du kommer til at gennemføre, bliver det også nemmere at opleve en succes.

Ellers er risikoen for, at du igen ender et sted, hvor du falder tilbage i de gamle vaner, meget stor. Og så bliver det bare endnu en ting, du kan slå dig selv i hovedet med, hvilket bare gør det endnu sværere at starte på en ny vane næste gang.

Har du behov for hjælp til at skabe nye, gode vaner, så kontakt mig gerne.

Har du også oplevet, hvordan en bestemt situation eller samtale kan sætte sig fast og blive ved med at nage og køre rundt i dit hoved?

Det behøver ikke engang at være en stor ting. Det kan være en henkastet sætning, sagt halvt i spøg af en kollega. Eller det kan være én fra din familie, som du synes har behandlet dig uretfærdigt. Men det kan selvfølgelig også være store ting. Som svigt, mistillid, vold, utroskab og meget andet.

Men uanset om det er stort eller småt, så kan det med tiden komme til at fylde så meget i dit sind, at du næsten ikke kan se forbi det. Derfor er det vigtigt at gøre noget ved det.

HVORDAN SLIPPER MAN AF MED NAG?

Men hvordan stopper du så noget, der allerede ligger og fylder rigtig meget i din bevidsthed. Ja, det er ikke altid helt let, men det starter altid med, at du BESLUTTER dig for at tilgive og give slip.

Det kan godt være, at dem, du bærer nag imod, ikke har fortjent denne tilgivelse, men det har du selv.

Hvis tingene bliver ved at fylde hos dig, vil de sætte en begrænsning på dig, på dit liv og på din glæde. Derfor bliver du nødt til at gøre op med det, der er sket, og bevæge dig videre.

3 METODER TIL AT KOMME VIDERE

Her får du 3 gode metoder, som kan hjælpe dig med at give slip og komme videre efter at have båret nag:

1. Skriv et brev til den, som dit nag er rettet imod. Du behøver ikke at sende det, men alene dét at få sat ord på, kan være nok til at få lagt låg på naget.
2. Acceptér, at det skete ligger i fortiden, og du kan ikke ændre på, at det er sket. Men du kan ændre på din egen måde at håndtere det.
3. Lad være med at se på dig selv om et offer, der er blevet udsat for noget uretfærdigt. Find din egen styrke til enten at lægge det væk eller til at konfrontere den eller dem, der har gjort dig uret.

Især hvis der er tale om ting, der har såret dig dybt, kan det være svært at lukke ned og tilgive. Mit bedste råd i den situation er at få sat ord på dine følelser til én, du har tillid til, og gerne til en professionel, der kan give dig den rigtige hjælp til at komme videre i arbejdet med at give slip på de negative tanker.

Siger du ja til alt for meget, og glemmer du at mærke efter, hvad DU egentlig har lyst til?

Så er du ligesom mange af dine medsøstre: elev i flinkeskolen, hvor du tænker på alle andre end dig selv og sjældent siger nej uden at undskylde bagefter. Du er altid glad og smilende, altid sød og flink, og du står altid klar med en hjælpende hånd.

Det er jo ikke fordi, der er noget galt i, at du gerne vil være et høfligt og hjælpsomt menneske. Men det bliver et problem, hvis du gang på gang vælger at overhøre den lille stemme inde i dig selv, der meget gerne vil have dig til at sige NEJ. For egentlig orker du slet ikke at bage den kage til forældremødet, og egentlig vil du helst være fri for at fejre din runde fødselsdag med en kæmpe fest for hele familien …

Så hvorfor er det så svært at sige fra?                       

BARNDOMMENS VANER OG MØNSTRE

Mange af os er opdraget til at være pæne og pligtopfyldende. Måske gik dine forældre meget op i, at du opførte dig ordentligt. Og måske opdagede du tidligt, at du fik ros og anerkendelse, når du hjalp til derhjemme. De gamle vaner og mønstre er fulgt med ind i dit voksenliv. Du er blevet for afhængig af andres mening om dig – du vil helst ikke gøre nogen kede af det eller vrede. Som konsekvens har du helt glemt at mærke dine egne grænser og behov …

Det er ikke nogen let kunst at sige fra, men du kan heldigvis sagtens lære det:

4 TIPS – SIG NEJ MED GOD SAMVITTIGHED

• Kend dine grænser: hvis du skal være helt ærlig, så kender du sikkert godt dine grænser. Selvom du har valgt at ignorere dem gennem længere tid, så ved du alligevel, hvad der gør dig glad eller sur – og hvad du ikke har lyst til. Tænk godt efter og prøv så at respektere dine grænser, næste gang du kommer ud i en situation, hvor de bliver udfordret.
• Svar ærligt: Når du siger nej, så stå ved det! Vær ærlig over for dig selv og lad være med at gentænke dit svar og hele tiden overveje, om du nu var for egoistisk. Du skylder ikke nogen at komme med alle mulige forklaringer for dit nej. Glem hvad andre mennesker mener – det er dig, det handler om.
• Prøv noget nyt: I stedet for at sige ja til alt, så øv dig i at overlade ansvaret til andre: lad dine kolleger overtage nogle af dine arbejdsopgaver, eller lad dine børn smøre deres egne madpakker. Og bland dig ikke i resultatet
• Husk selvrespekten: giv dig selv samme gode behandling, som du giver de mennesker, der betyder allermest i dit liv. Respektér den person du er og acceptér alle dine mange sider – også dem, du normalt ikke har lyst til at kendes ved. Hele pakken er jo DIG, og når du først indser det, er du ikke længere afhængig af andres anerkendelse.

Hvis maven siger nej, er det også svaret, der skal komme ud af din mund. Når du først mestrer det, vil du opleve en dejlig balance og ro – for du er go’ nok, som du er!

Bliver du altid meget vred, som en trold af en æske? Eller vender du det hele indad og lader som ingenting?

Der er mange måder at blive vred på. Vrede er en af de grundlæggende menneskelige følelser – og helt naturlig.

Derfor er det også vigtigt for mig at slå fast: at få styr på sin vrede er IKKE at undertrykke den.

Det interessante er her:

HVORDAN DU HANDLER PÅ DIN VREDE …

• Hvorfor kunne jeg nu igen ikke styre mig? – du ser tit rødt og råber op, men skammer dig bagefter …
• Hvorfor sagde jeg ikke fra? – du reagerer ikke, men går i timevis og tænker over, hvad du kunne have sagt eller gjort …

Hvis din vrede ikke virker forløsende, så er der god grund til at kigge den nærmere efter i sømmene.  Kammer det hele over for dig, så er din vrede ukonstruktiv. Du bliver ikke taget alvorligt, og du opnår ingen dialog. Hvis du er typen, der ikke får sat ord på din vrede, så bruger du alt for meget energi på at ruge over tingene bagefter. Måske går din vrede ud over nogle andre i stedet for, og det var jo slet ikke meningen …

For at forstå det bedre, så lad os kigge lidt på:

HVORFOR DU BLI’R VRED …

Når du bliver vred, så er det et signal om, at dine grænser er overtrådt. Du føler, at du bliver behandlet uretfærdigt – og det er ofte i sociale situationer. Vreden hjælper dig med at sige til og fra og med at rette op på det, der føles forkert.

Vrede kan være en stor og positiv drivkraft – men kun hvis du lærer at håndtere den rigtigt:

 4 TIPS TIL AT FÅ STYR PÅ DIN VREDE

• Tal med nogen: kontakt en god ven eller familie og fortæl, hvordan du har det. Det er et vigtigt skridt på vejen, at du indrømmer dine problemer med vrede. Lad være med at bebrejde dig selv, men led efter støtte. Ingen er perfekte!
• Træk vejret dybt og tæl til ti: prøv at trække vejret dybt ned i maven og tæl til ti, før du reagerer. Det lyder måske banalt, men du lærer dig at tænke dig om og være tålmodig, inden du siger eller gør noget, du fortryder.
• Luk vreden ud: find et sted, hvor du kan råbe og skrige, alt det du vil. Det er vigtigt, at du får forløst vreden – i terapi bruger jeg en skrigepude, som tager det meste af lyden, så dit nervesystem ikke bliver stresset.
• Dyrk motion: en rask løbetur eller anden motion er en supergod ventil. Du får afreageret og lukket dine følelser ud – og din krop producerer endorfiner, serotonin og dopamin, som får dig til at føle dig godt tilpas – både fysisk og psykisk.

Hvis du ikke synes, mine tips hjælper nok, kan jeg tilbyde terapi, hvor vi sammen dykker dybere ned i problemet og kigger på, hvorfor du bliver vred og reagerer, som du gør. Prøv fx at tænke tilbage på din tidligste oplevelse med vrede. Hvordan blev din vrede modtaget af dem, du var i kontakt med? Havde du brug for forståelse, men fik den ikke? Måske dækker din vrede over noget andet, end du tror? Jeg kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad det er, så du kan handle på det og lære af dine erfaringer.

Bliv ven med din vrede – den rummer god energi, som du kan bruge konstruktivt!